top of page

Bare et lille Sted...

  • Forfatters billede: Jørn Weiss
    Jørn Weiss
  • 8. mar. 2023
  • 3 min læsning

Vores første lokale Her havde vi vores første lokale Studie 2


Når man er forening i et sådan lille samfund som vores er det svært at finde husly.

Der er ikke mange ledige lokaler. Så som omtalt i første blog var vi begunstiget af velvilje fra et lokalt firma. Vi lånte et køkkenlokale i den første tid.

Men da Jørgen Skovmand, som var ejer af firmaet og samtidig var vores studievært, skulle bruge lokalerne, blev vi nød til at finde et nyt lokale.

Så i starten af 1996 flytter vi op på Bredstrup-Pjedsted Fællesskole. Ja, det hed den virkelig!


Vi fik lov til at låne et meget lille lokale, det skulle jo passe til vores navn. Lokalet var vel ca. 7-8 m2 stort.

Men som altid i vores historie, småt er godt!


ree


Nyt lokale nye muligheder.

Nu blev der mulighed for at sende direkte, vi førte et kabel i jorden og over loftet på skolen og til fællesantennen, vel nok 100 meter. Det var igen meget arbejde.

For at undgå indbrud, skulle lokalet sikret. Her fik vi støtte fra Fredericia Dagblad.


Og det kom til at hedde ”Fredericia Dagblad sikrer de lokale Nyheder” i vores takkehilsen, i en af vores udsendelser.


Ny udsendelse.

Der blev ”opfundet” en ny udsendelsform ”Jørgen-grillen”, her skulle lokale fortælle historier.

Der blev desværre kun lavet 2 udsendelser. Men flere år efter blev de genopfundet under navnet Stafetten.

Her er et glimt fra Jørgen-grillen.




Revy.

I forsamlingshuset bliver der hvert år lavet en revy af Bredstrup-Pjedsted Amatørerne, her har vi optaget siden 1993 og til vi lukkede stationen.

I 1996 har de lokale amatører havde valgt netop Det lille Fjernsyn som gennemgående tema i revyen.

Her er to klip fra 1995 og 2014.




Sommerfest

I august er der sommerfest og det skal selvfølgelig dækkes. Som alle store TV stationer skal vi også have en OB-vogn. Hos os måtte vi nøjes med en campingvogn, her har vi gæster som fortæller lidt og hvert.

Her er det Laurits Vind som er i ilden.



Sne drama.

Og efter sommer kommer vinter, og som alle store tv stationer skal vi have noget drama. Det har vi ikke mindst set her i 2023, hvor vi skulle høre meget om snestorm og andre trafikale problemer.




Nedtur.

Nu kommer vi så til vores nedture. For dem er der jo også. Vi stoppede med at lave De små Nyheder. Der kommer ikke rigtig noget fra lokalområdet og vi skulle selv finde på eller opsøge historier. Det var ikke det der var tanken bag Det lille Fjernsyn. Som var skabt for at hjælpe alle de frivillige, med at komme ud med deres budskab og deres reklamer.

Men billede og reklame sider, som vi kunne sende 24-7 fortsætter. Derudover var der også lidt gang i vores Tekst-TV, selvom det var noget tungt at arbejde med. Her fik vi Fredericia Dagblad koblet op, så de kunne skrive deres udvalgte nyheder her. Det viste sig hurtigt, at der var for meget arbejde i det for dem.

Vi er tit blevet spurgt om det ikke kræver meget at lave TV. Og svaret er jo, men det er næsten alt det som er omkring en lokal tv-station som trækker tænder ud.

For eksempel, skaffe medlemmer (penge), moms, forsikringer, regnskaber, aftaler med myndigheder og ikke mindst at overholde lovgivningen på området. Der skal meget tid til, når man kun er frivillig. Jeg vil ikke undgå at bemærke at vi kun var 3 mand i starten. Men det skal snart ændre sig.


Vi er nu kommet til 1997.

Vi er i redaktionen om tirsdagen, der er ikke mange som besøger os.

Vi er nu koblet op på “det der nye medie” som hedder internet. Vi vil gerne vise lokalområdet hvad det er for noget, det vækker ikke den stor interesse!

Og det var mærkeligt, når man ser hvad det har udviklet sig til.


Men vi har kunnet vække nogle andre, det er de lokale politiker. Der er nemlig kommunevalg og hvor skal man så være. Selvfølgelig i Det lille Fjernsyn.



Hvad nu?

For at få lidt mere gang i butikken, prøvede vi med konkurrencer.

En gik under titlen “Jord din nabo” Hvor man kan vinde fribilletter til en gokarthal.

Heller ikke det gav de store resultater.


På den årlige generalforsamling kom der forslag fremme, om at nedlægge Det lille Fjernsyn. Hvad der blev besluttet og hvad der fulgte. Kan du læse i næste blog.


Næste blog kommer til at indeholde følgende:

Nye lokaler, igen!

Sport

Hjemmeside og Tingstedet

Øretæver i luften......



 
 
 

Kommentarer


Det er ikke længere muligt at kommentere på dette indlæg. Kontakt hjemmesideejeren for at få flere oplysninger.
bottom of page