top of page

Fantasteri og Flimmer ......

  • Forfatters billede: Jørn Weiss
    Jørn Weiss
  • 19. jan. 2023
  • 2 min læsning

Opdateret: 21. jan. 2023



ree

"Eventyret om Det lille Fjernsyn"

Når man i dag ser på mediebilledet i Danmark og verden som helhed. Så er det svært at forstå hvordan det var engang!

Overskriften på denne blog, dækker over historien om et lille samfund og nogle meget nørdet mennesker, i en landsby tæt på Fredericia.

Landsbyerne hedder Bredstrup, Pjedsted og Gl. Pjedsted, men i daglig tale hedder de bare Bredstrup/Pjedsted.

Det er typiske landsbyer, hvor butikker og næsten alle håndværkere er lukket, med det frivillige fællesskab stadigvæk er stort, særlig gennem foreningslivet og skolen.

Bemærk Det lille Fjernsyn skrives, med lille!


En “skør” ide.

Vi skriver året 1993, Det er nu over 20 år siden folketinget vedtog lov nr. 421 om forsøg med lokal radio-og fjernsynsvirksomhed ved hjælp af kabelanlæg.

På et bestyrelsesmøde i Bredstrup-Pjedsted Antennelaug, kom forslaget frem om at sådan en skulle vi også have. Nogen var med på idéen med det samme, andre syntes den var mindre god. Men nu skulle det afprøves.

Der blive søgt om en sendetilladelse og vi “låner” børnenes Commodore 128 PC og noget teknisk udstyr hos vores servicefirma. Vi var i gang med 6 sider, som nærmest var hugget i runer.

Det kunne man ikke vide at det gav

20 år med frivillig arbejde med lokal Tv!


ree

Udpluk fra forskellige lokal aviser.



Kommunikationsmiddel eller vejen dertil.

Nu skulle der så findes midler og personer som ville være med. Der blev nedsat en arbejdsgruppe som bestod af beboerforeningen, idrætsforeningen, antennelaug og vores præst.

Alle var meget interesseret, men vi vidste ikke en disse om, hvordan man skulle skrue en sådan station sammen. Så man må nok sige, at vi forsøgte under mottoet:


“Læring ved instinkt”

Enhver adfærd anses som instinktiv hvis den udøves uden at være baseret på tidligere erfaring.


Der skulle findes penge, dem havde vi ingen af, vi skulle lave en forening med vedtægter og ikke mindst finde noget udstyr. Så der var mange opgaver der skulle klares.

Efter 3 mdr. stod vi med 2 udtjente Pc’er 386, fra Vejle Amts Udviklingsråd.


ree

De blev dog først klar i oktober 94 og viser sig desværre at være meget udtjent, og efter mange kørerture til Vejle bliver den ene byttet med en knap så udslidt, i marts 95. Denne PC brugte vi til opdatering af tekst-tv, den gik dog 'død' i 98.


Fredericia Kommune 5%-pulje (kultur) bevilliger 18.200 kr. til projektet.

Indenrigsministeriet bevilliger 68.200 kr. til projektet (landsby-puljen). Det betyder, at vi ikke skulle lånefinansiere investeringen af et informationssystem.

Der lægges nye budgetter. Der afholdes stiftende generalforsamling på Bredstrup-Pjedsted Fællesskole.


Foreningen 'Det lille Fjernsyn' bliver en realitet den. 27 oktober 1994. Udgangspunktet er et system med faste billeder og tekst-tv.


Ambitionerne er også at kunne sende levende billeder. En lokal erhvervsdrivende, stiller et redaktionslokale gratis til rådighed. Godt nok et køkken, men alt kan bruges. Og det viser sig at det med at lave køkken tv, skal følge os i årene frem. Mere om det senere.

I december 1994 giver Det fælles TV-nævn for Vejle-Kolding-Fredericia, Det lille Fjernsyn 24 timers sendetilladelse. Systemet installeres, og redaktionen går i gang med at arbejde.



ree

Omtale af film : Ole Engberg og Ole Christiansen's film om "De Fem Besættelses år"


Det lille Fjernsyn er nu i 'luften'


Fortsættelse følger.......


 
 
 

Kommentarer


Det er ikke længere muligt at kommentere på dette indlæg. Kontakt hjemmesideejeren for at få flere oplysninger.
bottom of page